Ingen knastaksel passer til alt. Vælger du forkert, kan resultatet faktisk blive mindre effekt, ikke mere. Det er et af de spørgsmål, vi oftest får hos Meksta, og svaret er aldrig enkelt. Til gengæld kan det brydes ned i en række nøglefaktorer.
Et knastakselskift kan give:
- Mere drejningsmoment
- Bedre effekt ved højere omdrejninger
- Højere topeffekt
- Mere stabil tomgang
- Bedre brændstoføkonomi
Men det er ikke bare at montere en ny knast og køre hurtigere. Resultatet afhænger af din konkrete motor, dine mål og den måde, bilen skal bruges på.
Anvendelsen er det vigtigste spørgsmål
Hvordan skal bilen bruges? Svaret tegner et tydeligt billede af motorens arbejdsområde. En skrap gadebil har stadig brug for et stærkt træk midt i omdrejningsområdet, så den kan trække igennem gearene, mens en dragracer kan leve med et smalt effektbånd højt oppe i omdrejningerne. Er det en bil til daglig brug, betyder tomgangskvalitet og gasrespons fra lave omdrejninger rigtig meget.
Anvendelsen bestemmer med andre ord knastakslens "størrelse", altså hvor aggressiv profilen skal være.
Effektmål
Ligesom anvendelsen hjælper effektmålet med at fastlægge knastakslens specifikationer og indsnævre mulighederne til den konkrete opgave.
En interessant detalje: En 2-liters turbomotor med 300 hk og en 3-liters turbomotor med 1.700 hk har vidt forskellige behov, mens en 2-liters sugemotor med 300 hk og motoren med 1.700 hk faktisk kan ende med næsten samme knastprofil.
Omdrejningsområde og effektkurve
Det spørgsmål stiller vi for at fastlægge knastakslens duration. Kort duration passer til lave omdrejninger, lang duration passer til høje.
Skal motoren have et smalt arbejdsområde med højt moment, for eksempel til en jetbåd, eller et bredere momentområde med jævnere effektlevering i en klasse med begrænset vejgreb? Det påvirker også valget af ventilløftere og ventilfjedre.
Turbo eller sugemotor?
Kører motoren med turbo (eller kompressor), skal vi vide det. Turboens størrelse påvirker effektbåndet og momentkurven, og det er afgørende for et godt resultat, at knastprofilen matcher turboens karakteristik.
Brændstoftype
Brændstoffet betyder mere, end de fleste tror. Skifter man fra benzin til for eksempel metanol, stiger den fysiske mængde brændstof i indsugningsladningen. I nogle tilfælde skal knastakslens timing justeres for at kompensere. Brændstoftypen siger også noget om motorens samlede effektpotentiale.
Resten af motorspecifikationen
Slaglængde, arbejdet på topstykket, indsugning og udstødning: Hele pakken spiller ind. En langslaget motor kan have en stempelhastighed, der sætter loft over omdrejningstallet. Og en helt original motor fra luftfilter til lyddæmper kan reelt tabe ydelse på en for skrap knast.
Gearkasse og udveksling
En tung bil med lang udveksling kan have brug for lidt kortere duration og en tættere lobeseparationsvinkel (LSA) for at maksimere momentet. En let bil med tætte gearudvekslinger kan derimod udnytte et smallere effektbånd med mere topeffekt på bekostning af trækket i mellemområdet.
Gearkassen påvirker også ventilmekanismen. En sekventiel kasse med hårde skift stiller større krav til ventilfjedrene, fordi de skal håndtere den pludselige aflastning.
Det hele skal spille sammen
Der findes ingen universalløsning. Den rigtige knastaksel afhænger af hele pakken: anvendelse, effektmål, omdrejningsområde, turbo eller sug, brændstof, motorens specifikation og gearkasse. Når vi hos Meksta har de oplysninger, kan vi hjælpe dig med at vælge den knastaksel og de dele til ventilmekanismen, der giver det bedste resultat for netop dit projekt.
Kontakt Meksta, så hjælper vi dig med at finde den rigtige knastaksel.
Læs også om flat tappet kontra rulleløftere, hydrauliske eller mekaniske ventilløftere, kompression og knastvalg og hele ventilmekanismen.